En rolig balance mellem materialer, form og funktion skaber dette indbydende beautyunivers, der indfanger essensen af Scandinavian Beauty & Treatment og forener æstetik med velvære.
Her er oplevelsen omdrejningspunktet – understøttet af nøje udvalgte farver, teksturer og bespoke interiør, der tilsammen skaber en atmosfære af elegance og harmoni.
Beliggende i Scandinavian Center ønskede vi at skabe en naturlig synergi mellem omgivelserne og indretningen.
De store vinduespartier giver frit kig ind udefra og fremhæver de lyse farver og det indbydende udtryk, der straks inviterer gæster indenfor. Lyse toner, rene linjer og naturlige materialer understøtter det luftige design og skaber en klar visuel identitet.